Vilkår & Handelsbetingelser

Her finder du Vilkår & Handelsbetingelserne for køb hos TABLELAB. Alt hvad der benævnet ”vi”, ”os”, ”vores” osv. refererer til TABLELAB.

Vores shop er hosted på Shopify Inc. De forsyner os med en online e-commerce platform, som gør os bedst muligt i stand til at sælge vores produkter til dig, samt sikre dig den bedst mulige oplevelse her på siden.

Alle betingelser er samlet på denne side, så du nemt kan få et overblik over dine lovmæssige rettigheder samt de særlige betingelser vi tilbyder dig som kunde. Læs venligst betingelserne igennem og tøv ikke med at kontakte os på info@tablelab.com eller telefon (+45) 71 995 997, hvis der opstår spørgsmål.

Om os

Den rå materialeduft af massive træplanker og pulverlakerede stål-emner, kombineret med friske planter og inspirerende moderne tryksager er blandt de indtryk som møder dig når du træder ind i TABLELAB’s univers. Gå på opdagelse i vores sortiment af fleksible og tidsløse designs, og sammensæt dit nye bord af kvalitetskomponenter. Enkelt, overskueligt og med omgående levering.

TABLELAB er en moderne fortolkning af den klassiske skandinaviske designtradition. Vi leverer enkle designkomponenter af tidens materialer og farver, som kan sammensættes i en stilren kombination til det individuelle hjem. Med omgående levering og med ambitionen om hurtig og engageret service, ønsker vi at følge kunden komfortabelt igennem en inspirerende oplevelse.

I butikken i Egå kan produkterne opleves og kombineres på kryds og tværs, og der er rig mulighed for at samle inspiration og blive rådført at vores engagerede team, før den endelige beslutning kan tages hjemme fra stuen.

Vi er en lille specialist, med et stort engagement for helheden.

På gensyn.

Sådan handler du hos os

For at foretage et køb på TABLELAB.com skal du igennem følgende trin:

  1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i din indkøbskurv
  2. Læs og godkend vores Vilkår og handelsbetingelser
  3. Klik på din indkøbskurv og klik på Gå til bestilling
  4. Indtast din Kundeinformation
  5. Vælg Forsendelsesmetode
  6. Vælg Betalingsmetode
  7. Kontroller at alle oplysninger er korrekte og Godkend købet

Alle priserne er inkl. moms og andre afgifter.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os på TABLELAB.com, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Email

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos TABLELAB og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Der videregives ikke oplysninger til tredjepart.

Som registreret hos TABLELAB har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til TABLELAB via email info@tablelab.com.

Du kan læse mere omkring vores persondatapolitik her.

Cookies

På TABLELAB.com anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på TABLELAB.com hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere TABLELAB.com.

Priser & betaling

Hos os kan du betale med følgende betalingskort:

  • Dankort
  • Visa Dankort
  • MasterCard
  • Visa Electron
  • Maestro
  • JCB
  • American Express

Der tages ikke gebyr ved betaling hos TABLELAB.com, og beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Vores webshop benytter SSL kryptering (Secure Socket Layer kryptering) i vores betalingssystem, så din data i forbindelse med betaling er beskyttet. Det er kun PBS, der kan læse dem – hverken TABLELAB eller andre har mulighed for at læse dataene.

Der er ikke mulighed for forudbetaling, idet kundens retsstilling her, er væsentlig dårligere end ved andre former for betaling.

Levering & Afhentning

Når du bestiller produkter fra TABLELAB.com, bestræber vi os altid på at levere din ordre hurtigt muligt, og vi sender normalt varer hver tirsdag og torsdag. Det betyder som udgangspunkt levering hver onsdag og fredag. Skulle varen mod forventning ikke være på lager, modtager du besked med det samme. Forsinkelser på leveringer kan forekomme i travle perioder samt på dage med dårligt vejr. TABLELAB kan ikke holdes ansvarlige for evt. omkostninger i denne forbindelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt i forbindelse med evt. forsinkelser.

Bestilling af varer på TABLELAB.com afhentes Danske Fragtmænd eller GLS fra vores lager tirsdag og torsdag. Til ikke-bro faste øer er leveringstiden dog 2-4 dage.

Til levering af varer samarbejder vi som nævnt med Danske Fragtmænd til privat eller erhvervs adresse og GLS til GLS Pakkeshop. Vi leverer til hele Danmark, dog med længere leveringstid til ikke-bro faste øer

Leveringen med fragtmand er for køb med vægt over 20 kg eller for stor volumen til GLS Pakkeshop. Denne forsendelsesmetode kan opdeles i følgende punkter:

  • Ved bestilling vælger du i din "Kurv", hvilken dato du ønsker pakken leveret.
  • I kommentarfeltet kan du notere, hvor fragtmanden må stille din pakke, hvis du ikke er hjemme (Vær opmærksom på, at når pakken er leveret er forpligtelsen overgået til dig. Vi anbefaler derfor altid at være tilstede ved modtagelse).
  • Du modtager en email med oplysninger om din forsendelse, samt et Track&Trace nummer, så du kan spore din pakke på Danske Fragtmænds hjemmeside fragt.dk. Vær opmærksom på, at din pakke først kan spores, når den er udleveret til Danske Fragtmænd.
  • Dagen før din valgte leveringsdato afhentes pakken af Danske Fragtmænd fra vores lager og køres i løbet af natten til en af Danske Fragtmænds terminaler i nærheden af dig.
  • Dagen efter køres pakken ud til dig i tidsrummet kl. 08.00 – 16.30 – fragtmanden ringer som hovedregel til dig på det oplyste telefonnummer inden ankomst.
  • Når du modtager din pakke kvitteres der på fragtbrevet for modtagelse. Vores møbler er forsvarligt indpakket i beskyttelse og pap. Skulle emballagen være beskadiget ved levering eller bære synlige tegn på defekt, skal der på fragtbrevet kvitteres for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Konstateres transportskaden først senere, skal der reklameres senest 24 timer efter modtagelse.
  • Såfremt du ikke er hjemme, stiller fragtmanden din pakke på det aftalte sted. Hvis du ikke har oplyst, at pakken kan stilles uden kvittering, fragtes den til nærmeste terminal – se Danske Fragtmænds terminaler på Danske Fragtmænds hjemmeside fragt.dk.
  • På Danske Fragtmænds hjemmeside (fragt.dk) har du mulighed for at booke genudkørsel under menuen ”Din forsendelse”. Evt. gebyrer for dette afholdes af dig.
  • Hvis du selv ønsker at afhente din pakke på den pågældende terminal kan det gøres gebyrfrit seneste 3 døgn efter forsøgt levering.
  • Gebyrer for genudkørsel og/eller for sen afhentning afregnes mellem Danskes Fragtmænd og dig.

Danske Fragtmænd leverer til nærmeste gadedør eller trappeopgang. Fragtmanden må ikke bære møblerne ind i dit hjem – det er derfor en god idé at have arrangeret hjælp til håndtering af jeres nye møbler, hvis du har behov for dette.

Lejlighedsvis leverer vi i egne biler - her ringer vi altid inden ankomst.

Levering til GLS Pakkeshop er for køb med vægt under 20 kg, max længde 200 cm og længde + omkreds = max 300 cm. Denne forsendelsesmetode kan opdeles i følgende punkter:

  • Ved bestilling vælger du i under "Forsendelsesmetode", hvilken GLS Pakkeshop du ønsker at afhente pakken ved (valgmulighed er bland de 4 nærmeste GLS Pakkeshops fra din oplyste adresse).
  • Du får besked via email og SMS, når pakken er klar til afhentning.

Du er også velkommen til – gratis – at afhente din ordre i vores butik i Egå efter nærmere aftale. Kontakt os på info@tablelab.com eller telefon (+45) 71 995 997 for nærmere aftale.

Vores faste lave leveringspriser fremgår nedenfor:

  • Click and collect (Afhent selv i vores butik Muslingevej 10B, 8250 Egå) GRATIS
  • Fragt (op til 5 kg) til GLS Pakkeshop DKK 39,00
  • Fragt (5-20 kg) til GLS Pakkeshop DKK 79,00
  • Fragt (20-25 kg) med fragtmand DKK 99,00
  • Fragt (25-70 kg) med fragtmand DKK 399,00

Vægt og dimensioner på de enkelte produkter fremgår under fanen "Produktinformation" ved de enkelte produkter. Det er ikke muligt at vælge en forkert forsendelsesmetode, da det kun er dine mulige valg, som fremgår.

For levering udenfor Danmark - kontakt os på info@tablelab.com eller telefon (+45) 71 995 997 for nærmere aftale.

Reklamationsret

Oplever du mod forventning en fejl på dit køb, bedes du sende en mail til info@tablelab.com. I mailen bedes du oplyse følgende oplysninger:

  • Dit ordrenummer
  • 3-5 billeder af fejlen (nærbilleder samt overbliksbilleder)
  • Kort beskrivelse af problemet, samt hvordan det er opstået

Vi tilstræber at besvare din henvendelse indenfor 24 timer.

Der ydes 2 års reklamationsret på produkter købt hos TABLELAB. Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles TABLELAB inden rimelig tid efter varens modtagelse.

Vores møbler er forsvarligt indpakket med beskyttelse og pap. Skulle emballagen være beskadiget ved levering eller bærer synlige tegn på defekt, skal der på fragtbrevet kvitteres for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet.

Konstateres transportskaden først senere, skal der reklameres senest 24 timer efter modtagelse.

Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vores eller producentens værksted.

Skade på produktet eller skader forårsaget af produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. 

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Varer der ikke indgår under reklamationsretten og/eller modtages uden forsvarlig emballage vil blive om-emballeret. Efterfølgende vil der blive opkrævet et beløb svarende til TABLELABs udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.

Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af TABLELAB.

Varer bør returneres med en fakturakopi hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet.

Ved returnering af defekte eller forkerte varer til TABLELAB, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inkl. håndterings- og fragtgebyr. Håndteringsgebyret er 250 DKK.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte osinfo@tablelab.com eller telefon (+45) 71 995 997.

Fortrydelse af køb og returnering

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos TABLELAB. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal varen være intakt og i samme stand, som da du modtog den. En vare der er taget i brug, tages ikke retur.

Returnering skal ske i original indpakning/emballage. Når du returnerer varen, skal den være i samme stand, som da du modtog den. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Ved returnering genplaceres varen i originalemballage, og der må ikke påklistres mærkater eller skrives direkte på originalemballagen. Det er desværre ikke muligt at returnere et produkt uden original emballage eller med beskadiget emballage.

Du skal selv betale forsendelsesomkostningerne, når du returnerer en vare.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare. Du skal inden 14 dage fra modtagelse, give os meddelelse herom, hvis du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail info@tablelab.com. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

TABLELAB
Muslingevej 10B
8250 Egå
Danmark

Du også velkommen til selv at returnere varen til vores butik på samme adresse.

Husk at aftale afleveringstidspunkt med TABLELAB inden returnering, både hvis sender med fx fragtmand, eller hvis du selv returnerer varen. TABLELAB anbefaler, at varen returneres via Danske Fragtmænd. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Danske Fragtmænds system og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til TABLELAB. Yderligere har du mulighed for, at kunne efterlyse pakken såfremt udlevering ikke har fundet sted. TABLELAB returnerer beløbet inden 30 dage i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens § 12c.

Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af TABLELAB.

Online Outlet varer tages ikke retur.

Klage

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@tablelab.com. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Du kan læse mere på ”Center for klageløsning” på www.forbrug.dk eller rette henvendelse til:

Center for klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Danmark

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du anvende EU-kommissionens online klageportal.

Kontakt

Kundeservice
Email: info@tablelab.com 
Telefon: (+45) 71 995 997

Kundeservice åbningstid
Mandag: Kl. 09.00 - 17.00
Tirsdag: Kl. 09.00 - 17.00
Onsdag: Kl. 09.00 - 17.00
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.00
Fredag: Kl. 09.00 - 17.00
Weekend/Helligdage: Lukket

Vi bestræber os på at besvare alle emails indenfor 24 timer.

Butiksadresse
TABLELAB
Muslingevej 10B
8250 Egå
Danmark

Se åbningstider under Butik.

Administrationsadresse
TABLELAB ApS 
CVR: 38406965 
Borresøvej 41, 4. tv
8240 Risskov
Danmark

{"token":"b0ef0e9e8718fa0bf37e67a04b6787b1","note":null,"attributes":{},"original_total_price":0,"total_price":0,"total_discount":0,"total_weight":0.0,"item_count":0,"items":[],"requires_shipping":false,"currency":"DKK"}