Keramik

At grave ler op af jorden og brænde det til brugsgenstande er et af de ældste håndværk i menneskehedens historie. På trods af, at vi altid har brugt keramik, så er keramik stadig moderne, og dygtige keramikere formår stadig hele tiden at bringe det gamle håndværk med ind i vores hverdag.

En af disse dygtige keramikere er Marianne Røgild som har værksted og butik i Jægergårdsgade i midten af Århus. I samme rum gennemgår leret alle processerne: formgivning, glasering, forglødning og brænding.

Når Marianne sætter sig ved drejeskiven har hun ikke en fast figur eller tegning, når hun skal forme leret, men hendes mangeårige erfaring gør at hun kan visualisere hvad hun gerne vil nå frem til, og så forme leret til keramiske brugsting i sin egen stil.

Når keramikken er drejet er det tid til glaseringen. Her blandes forskellige slags farve og pulver som tilsættes vand og overhældes de ubrændte ler-emner, disse blandinger er dét som afgør det endelige produkts farve og overflade, og er helt afgørende for det endelige produkt.

Efter glasering skal tingene i den store keramikovn. Her bliver leret varmet til forskellige temperaturer for til sidst at blive brændt ved ca. 1000 grader celsius.

Ler er nemlig i virkeligheden en masse meget små sten som binder sig til hinanden i en porøs, og nem forarbejdelig masse. Når man så brænder leret ved høj temperatur, smelter alle disse små sten simpelthen sammen og danner ét samlet materiale. En proces som minder noget om glasproduktion.

Resultatet er smukt og anvendeligt kunsthåndværk som tilfører vores indretninger organiske og naturlige former og farver.

Godt kunsthåndværk hele tiden et spil som gælder om at forene det æstetiske og det praktiske forklarer Marianne.

Skriv en kommentar