Dekoration: Borddækning

Hvordan laver man en personlig og stilfuld borddækning? Uanset om du lader dig inspirerer af klassiske, moderne, retro, eller helt andre elementer. Så kan ting som har en særlig betydning for dig, være med til at skabe personlighed i din borddækning og være et spændende samtaleemne til dine gæster.

Arvestykker og genbrugsfund kan være med til at skabe kant og personlighed hvis man dækker op med en moderne styling af sit bord. Ligesom at f.eks. moderne udseende blomsterdekorationer og servietter kan være med til at give nyt liv til familiens arvestykker og bringe antikt porcelæn berettigelse i en moderne indretning.

Uanset hvilken stilart man vælger, dækker de fleste i Danmark bordet ud fra de samme grundprincipper. Men hvorfor gør vi egentligt det, og hvad er historien bag det som de fleste tager helt som en naturlighed i vores dagligdag?

Måden at dække op med både kniv, gaffel, ske og individuelle portioner har sin nuværende oprindelse herhjemme for omkring 250 år siden i samfundets elite, som kongens hof og herremænd, og bredte sig senere ned i samfundet.
Tidligere havde man store fade som man delte af. Typisk med en personlig ske og kniv, og man delte ellers det meste.

Af de ting som vi bruger til at spise med er gaflen den seneste tilføjelse, selvom den går tilbage til antikken, så er det først i 1800-tallet at de blev almindelig at bruge. Glas var dyrt og de fleste brugte kopper af ler primært til vin og øl, da man sjældent havde rent drikkevand. Når man drak snaps foregik det f.eks. af et fælles glas med markeringer af hvor den enkelte måtte drikke til. Disse markeringer kaldes “pas” og derfra kommer udtrykke “lige til pas”.

Skriv en kommentar